æøå domæner

danske tegn i domænenavne

Fra 1. januar 2004 har det været muligt at anvende domæner med en ny tegnsætning, der bl.a. accepterer brug af æøå i domænenavne. Disse domæner kunne først tages i brug pr. 1. februar.

Hvordan fungerer det?
Nyere versioner af browsere som Mozilla, Opera og Netscape kan allerede håndtere de nye tegn. Det drejer sig bl.a. om Netscape 7.1, Mozilla 1.5 og Opera 7.22.

Enkelte browsere og postprogrammer, herunder Internet Explorer og Outlook, kan ikke umiddelbart oversætte æ, ø og å til de formater, som internettets navneservere skal bruge for at vise trafikken den rette vej.

Heldigvis findes der opdateringer, der kan løse dette problem. Eksempelvis tilbyder VeriSign et lille program – et plug-in – der kan løse problemet.

VeriSign programmet (kun windows)

Yderligere information
DK Hostmaster har lavet en side ang. æøå-domæner.
Vi anbefaler at læse DK Hostmasters vejledning igennem. Det nederste afsnit “Sun-rise” har dog ikke længere den store relevans.

Der kan læses yderligere og mere teknisk information.